Kære cirkusgæst
Jeg ved slet ikke, hvordan jeg skal formulere det her. Jeg har ingen sarkasme eller humoristisk afstand, så det må bare blive spyttet ud som det er i mit hoved.
I går overfaldt en direktørens søn (jeg arbejder i et af de største cirkusser herhjemme) en af de rumænske arbejdere. Ja, overfaldt. Råbte og skreg, kaldte ham en “fucking idiot, spurgte om han var “fucking stupid” og andre værre ting - og da rumæneren - rimeligt stivnet af chok og desuden ude af stand til at tale engelsk - ikke svarede, begyndte direktørens VOKSNE søn at slå løs på ham imens han skreg at han var “a fucking asshole” og at han fandeme skulle svare når han talte til ham. Ja, SLÅ LØS PÅ HAM. Det er ikke noget, jeg overdriver for dramatikkens skyld.
Helt ærligt… helt ærligt?! Jeg var lammet af chok og ville desuden ikke miste mit arbejde (jeg hader det, men har brug for den sidste måneds løn) - og jeg afskyr mig selv for ikke at blande mig. Men hvordan kan NOGEN tro at han kan tillade sig at opføre sig sådan over for et andet menneske?
SO WHAT at du er filthy rich og boss - fordi din farmand har givet dig 80% af familieforetagenet - du skal sguda ikke behandle andre som var de dyr?! Er det fordi, han ikke taler sproget? Ikke kan klage? Er afhængig af sin løn?
Lede, grimme, klamme svin møgsvin. Jeg HADER folk, der tror de kan træde på andre, fordi de betaler dem deres løn.
Og jeg HADER det her lortecirkus.
Kære cirkusgæster - jeg kan selvfølgelig ikke tale for de andre cirkusser i landet - men inden du bruger en formue på at betale direktørens nye svømmepøl for 2 timers middelmådig underholdning - vær sød at tænke over de arbejdsvilkår arbejderne i cirkusset lever med. De er generelt fattige, kommer langvejs fra og kan ikke bare tage hjem, hvis deres familier skal have noget at spise, lever i møg og skidt i trange, mørke cirkusvogne, bliver behandlet som dyr, arbejder under farlige forhold uden nogen former for arbejdsmarkedsregler, der bliver overholdt, og får meget, meget lidt for det.
Så kære cirkusgæst - inden du bestiller din billet, - overvej hvad det er dine penge støtter.

