Jeg ved slet ikke, hvordan jeg skal formulere det her. Jeg har ingen sarkasme eller humoristisk afstand, så det må bare blive spyttet ud som det er i mit hoved.

I går overfaldt en direktørens søn (jeg arbejder i et af de største cirkusser herhjemme) en af de rumænske arbejdere. Ja, overfaldt. Råbte og skreg, kaldte ham en “fucking idiot, spurgte om han var “fucking stupid” og andre værre ting - og da rumæneren - rimeligt stivnet af chok og desuden ude af stand til at tale engelsk - ikke svarede, begyndte direktørens VOKSNE søn at slå løs på ham imens han skreg at han var “a fucking asshole” og at han fandeme skulle svare når han talte til ham. Ja, SLÅ LØS PÅ HAM. Det er ikke noget, jeg overdriver for dramatikkens skyld.

Helt ærligt… helt ærligt?! Jeg var lammet af chok og ville desuden ikke miste mit arbejde (jeg hader det, men har brug for den sidste måneds løn) - og jeg afskyr mig selv for ikke at blande mig. Men hvordan kan NOGEN tro at han kan tillade sig at opføre sig sådan over for et andet menneske?

SO WHAT at du er filthy rich og boss - fordi din farmand har givet dig 80% af familieforetagenet - du skal sguda ikke behandle andre som var de dyr?! Er det fordi, han ikke taler sproget? Ikke kan klage? Er afhængig af sin løn?

Lede, grimme, klamme svin møgsvin. Jeg HADER folk, der tror de kan træde på andre, fordi de betaler dem deres løn.

Og jeg HADER det her lortecirkus.

Kære cirkusgæster - jeg kan selvfølgelig ikke tale for de andre cirkusser i landet - men inden du bruger en formue på at betale direktørens nye svømmepøl for 2 timers middelmådig underholdning - vær sød at tænke over de arbejdsvilkår arbejderne i cirkusset lever med. De er generelt fattige, kommer langvejs fra og kan ikke bare tage hjem, hvis deres familier skal have noget at spise, lever i møg og skidt i trange, mørke cirkusvogne, bliver behandlet som dyr, arbejder under farlige forhold uden nogen former for arbejdsmarkedsregler, der bliver overholdt, og får meget, meget lidt for det.

Så kære cirkusgæst - inden du bestiller din billet, - overvej hvad det er dine penge støtter.

Hvad er det egentlig, jeg vil? Sådan med mit liv. Fortærsket klichesætning, men vi bliver vel alle nødt til at stille den ind imellem, og det fungerer altså bedre for mig, hvis jeg skriver tingene ned. Ellers glemmer jeg det. I R guldfisk.

In the end vil jeg gerne eje et forlag. Et fantasyforlag, først og fremmest. Der henter litteratur fra mange kulturer.

Indtil da vil jeg gerne samle masser af erfaring fra store, internationale virksomheder i underholdningsindustriens PR-afdelinger (har en Blizzard-drøm, men Mr. Liverpool kan ikke med fransk mad, så nu får vi se).

Jeg har også en tegneseriedrøm. Så den skal jeg arbejde på. Overvejer lidt at få mere greb om fantasyverdenen med et site - men nu får vi se. Og så vil jeg gerne lære fransk, oveni det spanske på universitetet.

Og så vil jeg have topkarakterer i min bachelor.

Nemlig.

Hm… er blevet targed af en veninde  -http://prinsessepink.urbanblog.dk/-  til at udfylde something om mig selv. Har ikke helt styr på reglerne for den slags, så bær over med mig, hvis jeg kludrer rundt i det.

Men det går vist ud på at skulle nævne 5 ydre og 5 indre ting, jeg kan lide ved mig selv, så here goes.

Indre:

Min evne til at drømme stort

Min humor

Min styrke

Min selvbevidsthed

Min intelligens (korrekt stavet - intet så pinligt som folk, der kalder sig intelligente, uden at kunne stave til ordet…)

Ydre:

Mine flotte, lange ben

Mit smil - Hr. England påstår det er fortryllende, og det er jo fint

Mit ansigt - tak til mor for de høje, brede kindben og læberne

The booty - når jeg ellers løbetræner

Min højde (thx dad) - det var et helvede i teenageårene, men jeg er ved at lære at bruge det som en fordel

…. Hvilket er et kæmpeskridt fra for 1½ år siden, hvor jeg intet havde kunnet udfylde her.

For HELVEDE! Jeg er sguda PISSEligeglad med om du skal sidde på 4, 5 eller 6 række! Jeg er OGSÅ røvhamrende indifferent mht om lille bullerbasse nu kan se eller ej! Jeg er LIGEGLAD!

Synes du, din billetdame lyder som om hun hellere ville beskæftige sig med noget andet end din cirkusoplevelse? Så er det nok fordi der er vigtigere ting i hendes liv end dig. Jep, det er brutale ord. Men det er sandt. 

Der bliver fablet op om servicefagets manglende service, og ja, det er belastende at komme ind i en butik og blive ignoreret, det er direkte TRÆLS at få et flabet svar over en berettiget klage, men ved du hvad? Service opstår ikke af sig selv. Det skal genereres.

Og før det kan genereres skal der 2 grundsubstanser til: 1. En “servicemaskine” (din servicemedarbejder) og 2. råmateriale.

Nu kan de fleste finde en servicemedarbejder. Det er ikke svært. Mine chefer kunne klare det.

Det tricky bliver så råmaterialet. For hvad propper man egentlig i sådan en servicemaskine?

Lad mig sige det sådan: Hvis du kun spiser hvidt brød og sukker, laver du ikke flydere. Oversat vil det sige, at hvis dit råmateriale er ringe, får du et ringe produkt. I dette tilfælde er et ringe produkt = ringe service.

Ok, du som servicemodtager giver kun en smule af råmaterialet (nej, nej det er en udbredt misforståelse at du giver lønnen, - det gør du ikke, det gør direktøren. Hvad du giver, er direktørens løn). Men det, du rent faktisk KAN give servicemaskinen, er ganske simpelt ORDENTLIG OPFØRSEL.

Hvordan vil du selv behandles? Vil du smiles til, ikke have spildt din tid med trivialiteter, vide, at det du gør, betyder noget?

Ja, du vil så. Og hvis du påstår noget andet, er du en ussel hykler.

Hvis DU giver servicemaskinen dette enkle råmateriale, vil dit produkt (den service du modtager) være en hel del bedre end hvis du undlader det/går i den modsatte grøft og er sur, besværlig, brokkende, kværulerende samt nedgørende.

Men hvis du vil betale kassen for cirkusbilletter lige bag en stolpe, så be my fucking guest.

Noget HELT andet - og faktisk mere væsentligt - er de resterende råmaterialer. For det er ikke dig, som forbruger, der skaffer disse, - det er cheferne for virksomheden. De selvsamme chefer, der siger at service er alt, som indser at deres virksomhed går nedenom og hjem hvis ikke den der forbaskede service er i top.

Det har de fleste så valgt at gribe an med statestikker og trusler: ”Hvis du ikke får mindst 7 på skalaen i høflig opførsel fra vores kunder, så bliver du FYRET, Jensen!”

Yeah. Og som vi alle ved, reagerer mennesker bedst på trusler. Vi ELSKER simpelthen at sidde med mavekramper ved tanken om at hvis ikke vi lader alle træde på os, mister vi vores eksistensgrundlag.

Måske, kære chefer, har I ikke overvejet dette, fordi I er chefer og folk derfor per automatik sjældent jogger ustraffet på jer, men det, I giver jeres servicemaskine, er ringe, ringe råmateriale.

Hvad vil I SELV have fra jeres arbejde?

God løn? Flexible arbejdstider? Ansvar? Klare beviser på at jeres indsats værdsættes? Et godt kontormiljø? Venlighed i hverdagen?

Guess what, det vil din servicemaskine også. Og dit firmas service vil blive derefter.

…

Fuck, hvor jeg hader at hade mit arbejde.

Ps: Jeg vil meget gerne sige undskyld til de 2 nettomedarbejdere, der havde besøg af mig + kæreste til 2 min over lukketid den anden dag. Jeg ved, det er utilgiveligt, at jeg tog 2 minutter af jeres frie liv som I aldrig får igen, og at det ikke er fucking fair.

Jeg vil undskylde mig med at jeg blev udsat for det samme - bare 15 minutter - og det er derfor, jeg kom for sent ud og handle.

Hvis det her er fremtiden, så er det ok med mig.

Og det siger jeg ikke bare fordi jeg sidder med kyssesår og bollehår og udsigt til mere forelsket tilbedelse om ½ time. Eller fordi jeg er høj på morgensex endnu. Eller fordi han mødte mine fuldstændig gale forældre, og jeg ikke var ved at dø af skam, da min mor omfavnede ham hjerteligt imens hun kommenterede på hans Jesus-agtige udstråling og spurgte til vores sexliv.

Nej. Det er fordi han er den anden halvdel af mit puslespil.

Fatter ikke, hvorfor jeg nogensinde var bange for det forhold.

Så ligger man her og venter på at sveskerne skal få has med forstoppelsen. Mit liv er en Danielle Steel-roman.

Mr. Liverpool kommer i morgen, og projekt Rent Værelse er endnu ikke afviklet… og jeg er klasket sammen foran computeren med en ‘det nytter jo ikke noget alligevel’-mine. Men det går ikke, det gør det altså ikke! Måske en liste over alt, der skal klares, vil hjælpe?

Vasketøj tørres og lægges på plads

Vaskes sengetøj og håndklæder + tørres og lægges på plads

Overkøje rydtes op

Makeuphylder sorteres færdig

Kommode og hylder vaskes af

Lysestager vaskes af

Rent sengetøj lægges på

Håndvask og spejl vaskes

Gulv fejes og vaskes

Ansigtsmaske lægges

Ben + bikinilinie og diverse barberes

Ok, vasketøj og makeuphylde bliver i pausen.

Resten af oprydtningen i aften.

Soigneringen i morgen tidlig.

Ok, det skal nok gå… Argh f*ck, og jeg skal så møde om 2½ minut!

Sk*debelastende at prøve at blogge med en doven r-tast, - man begynder at værdsætte bogstavet meget mere, når det går op for én, hvor ofte det egentlig bruges i det danske sprog.

Er det pinligt at indrømme, at man har købt tøj i Føtex? Er det pinligt, at jeg er ligeglad, alene fordi jeg nu er i en normal størrelse large?

Jeg er normal menneskestørrelse! Og jeg ender vist i en medium! *sejrsdans*

Jeg købte også en kogebog (lidt mere socialt acceptabelt). Vegetarisk Kogebog, af Inga-Britta Sundqvist. Jeg blev forført af de fine, fine farvebilleder samt diverse kydderiinfobokse og næringsindholdstabeller, men opskriftene virker lovende, så be ware, masser af vegetaropskrifter i horisonten.

Var der egentlig nogen, der vidste at man kan sejle fra Langeland til Lolland?

Me neither, men det kan man (info-Ole strikes again), og det er åbenbart billigere end at tage Storebæltsbroen for sådan et cirkus… jeg skal spare befolkningen for detaljerne, men jeg skal have fat i nogle søsygetabletter inden vi skal til Bornholm.

Jeg burde gøre et eller andet ved det værelse. Et eller andet progressivt.

Utroligt så usandsynligt rodet 5 kvm cirkusvogn kan komme til at se ud efter et par ‘det flytter jeg senere’-overfald på gulv og seng.

8 dage til Mr. Liverpool kommer på besøg i 2 uger, og ja, han ved godt at jeg er et uhumkt svin, men én ting er teori, noget helt andet er at stå i sure trusser og mælkekartoner til anklerne hos kvinden, man havde planlagt at dele liv - og bolig - med om ikke alt for længe.

Nej, tror han skal vænnes til i små mængder.

Kom så: Én times arbejde, you can do it!

…. Så skal det bare holdes rent i over en uge…

*Sigh*

Okay!

 Liste over gøremål:

Rent vasketøj hænges op

Beskidt vaketøj samles sammen og smides i poser

Udsmidningsklart rod smides ud

Opbevaringsværdigt rod sorteres og lægges på plads

Liste over undskyldninger for at vente:

Jeg er skidedoven

Jeg ligger ret godt lige nu

Skal også nå at børste tænder, inden vi flytter

Jeg kan stadig se gulvet i pletter

Det er varmt

Grunde til at det bliver nødt til at være nu:

Ellers bliver det aldrig gjort

Ved at løbe tør for rent tøj

Der er ikke plads til cyklen for alt rodet

Her er ret klamt

………..

Tror lige, jeg overvejer lidt længere

http://amtsavisen.dk/apps/pbcs.dll/article?AID=/20090417/RAM/18528123/0/FORSIDE

What?!

Nej, seriøst… hvad??

Jeg troede aldrig, jeg skulle ytre disse ord, men… så stopper ligestillingen!

Anyway, jeg kom vist til at slette det meste af indlægget (shush, jeg ER teknisk begavet) så her kommer lige tunmousse-opskiften. Jeg ved godt at tunmousse e sk*denemt at bikse sammen, men den her er ud over det normale i lækkerhed

Tunmousse

Ingredienser:

1 dåse tun i vand

100 g rygeost

1 spiseskefuld letmayonnaise

saften fra ½ citron

salt

peber

½ finthakket rødløg

1 finthakket snackpeber

1 lille håndfuld grofthakkede sote oliven

Fremgangsmåde

Bland den drænede tun med rygeost, mayonnaise og citronsaft til den får en cremet konsistens.

Smag til med salt og peber

Bland rødløg i med let ‘mosende’ bevægelser.

Bland rød peber og oliven i.

Server med valgfrie gøntsager, f.eks kogt blomkål eller broccoli, kogte gulderødder, friske cherrytomater og agurkestænger.

Forsøgt smukt anrettet